top of page
SBB_Logo.jpg

Skive Big Band

Anlægskoncert med Skive Big Band
1
. juni 2025 kl. 14.00

  

- med sangsolist Natalia Packert Andresen, Mads Bøystrup, Mila Høgsbro

og dirigent Mikael Karlsson

Skives eget Big Band er igen klar til koncert i Skive Anlæg. Bigbandet med dirigent Mikael Karlsson, 19 musikere og vores dygtige sanger Natalia Packert Andresen disker op med swingende jazzmusik den 1. juni 2025.

 

Vi kan med glæde præsentere et varieret repertoire med både nyt og gammelt, swing, lidt pop og ballader krydret med bandets egne musikere som solister.

 

Og så byder vi på intet mindre end den første præsentation af et nummer fra jazzmusicalen ”An Ideal American”. Musicalen handler om dansk-amerikaneren Jacob A. Riis’ liv, med tekst af Edward Broadbridge og musikken er komponeret af Claudio Passilongo, der også er vores faste pianist.

Musicalen opføres gennem et samarbejde mellem ca. 60 lokale aktører og har urpremiere i efteråret 2025 i Kulturcenter Skive.

 

Men I får nu alle lejlighed til at få en forsmag – Mila Høgsbro og Mads Bøystrup, som spiller de bærende roller i musicalen, kommer og synger en duet ”On The Edge”, akkompagneret af bigbandet.

bottom of page